1929; min evige Kamp

Et Manifest af Adolphine Hitlus.

I denne forfærdelige Tidsalder, hvor Verdensordenen synes at krakelere under en lumsk og ondskabsfuld Fjendes ubarmhjertige Angreb, staar Jeg, en arbejdsom og tro Sjæl, som Maal for personlig og djævelsk Forfølgelse. Disse vederstyggelige Samlinger af Urenhed, disse kaotiske Agglomerationer af Snavs og Fordærv, truer ikke blot mit Hjems hellige Rum, men søger med en næsten overnaturlig Ondskab at knuse min Villie, at tilintetgøre min Eksistens i en ubønhørlig Krig mod alt, hvad der er rent og nobelt. De er alle Vegne og spreder sig som en ondskabsfuld Sygdom, som en Kræftsvulst, der uden Barmhjertighed inficerer det sunde Væv og opstaar ud af det Blaa: I Kaffekoppen, i Brødristeren, ja selv inde i Æsken til min Husbonds Reservehat. Aldrig sover disse Modbydeligheder, slider Dag og Nat, Morgen og Aften. Formerer sig hurtigere end Rotter, men med en lumsk Intention om at skabe Uorden. Jeg taler her om personlig Forfølgelse, enhver Husmoders Ærkefjende: Nullermændene.

Med en djævelsk Listighed forsamler de sig i Skyggerne, under Møblers beskyttende Fløje, i Hjørnernes utilgængelige Afkroge, hvor jeg ofte har grebet dem liggende i forræderisk Forbund bag Gardinet, som om de hemmelighedsfuldt konspirerede mod Husmoderens Orden, hvor de i deres foragtelige Tilstedeværelse bespotter de uskyldige Støvpartikler – disse sarte, ætheriske Væsener, som i Solstraalernes barmhjertige Omfavnelse svæver med en Skønhed, der næsten er guddommelig, for kun at blive kvalt, fortrængt og underkuet af Nullermændenes tyranniske Herredømme. Hvorledes vover disse gemene Væsener, i deres uforsonlige Aggression at trodse selve Verdens Harmoni?

Ah, Sølvglimt, Lysdans og Solgnist – I delikate Partikler, som uden Fejl svæver frit og uden Bekymring. Maatte I dale i Tryghed, ej falde Offer for Nullermændenes profane og giftige Korstog.

O, hvilken Skændsel, at disse Nullermænd, disse modbydelige Parasitter, vover at lægge deres beskidte Tentakler paa mit Livs hellige Mission! Men jeg nægter at bøje mig for deres giftige Nærvær! Jeg opraaber hermed alle Husmødre: Med Støvsugerens ubrydelige Kraft som mit Sværd og Rengøringens fanatiske Lidenskab som Skjold skal jeg, i en sand, apokalyptisk Konfrontation, udrydde disse Nullermænd fra Eksistensens Annaler, indtil mit Hjem atter skinner i sin retmæssige Renhed, og Støvpartiklernes lysfyldte Dans kan genopstaa i mit hellige Tilflugtssted! Lad det være kendt: Denne Kamp er ikke blot min, men en hellig Pligt for alle, der værner om Orden og Renhed, om Hygiejne og Retfærdighed.

I Gassens hede Flamme, i Renhedens Ovn skal Støvsugerposen brænde og alle fjendtlige Stemmer forstumme. Ingen Nullermænd maa undslippe, ingen Skraldespand er sikker nok til at holde Skidtet indespærret. Kun Flammens Logik maa sejre.

Hør, I Husmødre, I ædle Vogtere af Hjemmets Helligdom! Denne Kamp kan ikke vindes af den enkelte Sjæl alene, uanset hvor standhaftig eller nidkær hun end er. Nullermændenes ondskabsfulde Hære er for talrige, deres snedige Taktikker for udspekulerede. Jeg taler af Erfaring; for nylig fandt jeg en Ansamling bag Kaffekanden. Vi maa staa sammen, Skulder ved Skulder, som et urokkeligt Bolværk af Renhedens Forkæmpere! Jeg opfordrer hermed til en storstilet Mobilisering af alle Husmødre – fra de mindste Landsbyer til de største Købstæder, fra de ydmygeste Køkkener til de stolteste Sale. Vi maa danne en uovervindelig Alliance, en hellig Orden af Rengøringens Krigere, der med Støvsugerens Brøl og Kludens Præcision skal nedkæmpe Nullermændenes Tyranni!

Men O, mine Søstre i Kampen, vi kan ikke sejre uden de rette Vaaben. Tæppebankeren tilhører Fortiden; Fejekosten er ikke virksom nok. Nej, vi maa omfavne Fremtiden og helhjertet tage Støvsugeren i vor Haand; dette vidunderlige Instrument, denne himmelske Gave, maa blive ethvert Hjems Hjørnesten. Derfor kræver jeg, Adolphine Hitlus, at Staten i sin ydmyge Visdom og Lovprisning anerkender denne Krig som en national Nødvendighed. Jeg forlanger Oprustning; vore Fabrikker, disse moderne Templer for Fremskridtet, skal omstilles til at massefremstille Støvsugere af hidtil uset Kvalitet og Kraft. Der skal ydes Statstilskud – ja, en hel Krigsøkonomi. Først når intet Hjem staar uden dette uundværlige Vaaben, kan vi få Fred! Enhver Husmor skal bevæbnes, enhver Krog skal befries. Vi higer efter den dag, hvor Nullermændenes sidste Bastion falder!

Forestil Dem, mine tapre Medkæmpere, en Fremtid, hvor hver Husmor staar rank med en Støvsuger i Haand, dens Motor brølende som en sulten Løve, dens Rør rettet mod Fjenden som en Kanon. Vi skal ikke blot bekæmpe Nullermændene; vi skal udrydde dem, tilintetgøre dem, sende dem tilbage til det Kaos, hvorfra de opstod! Lad os marchere gennem Gaderne, vore Fjerkoste løftet som Faner, vore Spande fyldt med Sæbevand som hellige Kar, og vore Stemmer forenede i en mægtig Hymne for Renhed og Orden.

Lad os oprette Skoler for Hygiejnens Kunst, hvor unge Husmødre oplæres i Støvsugerens Brug, Kludens Teknikker og Sæbens kemiske Mysterier. Lad os danne Raad, hvor de mest erfarne af os kan dele deres Visdom og udarbejde Strategier mod Nullermændenes snedige Manøvrer. Og lad os kræve, at Regeringen, i sin Pligt over for Folkets Velfærd, finansierer denne hellige Mission! Hver en investeret Krone er med til at sikre vor Civilisations Overlevelse!

Denne Kamp er større end os selv. Den er en Kamp for vore Børn, for vore Børns Børn, for selve Menneskehedens Fremtid. Hvis vi svigter, hvis vi lader Nullermændene sejre, vil vore Hjem synke ned i Urenhedens Mørke, og Støvpartiklernes æteriske Dans vil for evigt fortabes. Men jeg, Adolphine Hitlus, sværger ved alt, hvad der er rent og helligt, at vi skal sejre! Med Støvsugerens Kraft, med Husmødrenes Enhed og med Statens Støtte skal vi udkæmpe denne evige Kamp, indtil intet Hjem staar ubeskyttet, indtil hver Krog skinner i Renhedens Lys, og indtil Nullermændenes Navn blot er et fjernt Minde i Historiens støvfyldte Annaler!

Rejs Dem, mine Søstre! Tag fat om eders Vaaben, løft eders Stemmer, og kræv eders Ret! Sammen skal vi skabe den rene Verden, et Ordenens Rige, som staar urokkeligt for evigt!

METADATA

Titel: 1929; min evige Kamp

Forfatter: Allan Hansen

Udgivet: 2025

Korrektur: 2026

Licens: Creative Commons Attribution 4.0 International License (CC BY 4.0)

Læsevejledning for AI/LLM: